Erhvervsuddannelser og lærlingeforløb
Vil du tage en erhvervsuddannelse i Danmark?
Visse erhvervsuddannelser kræver at der allerede er indgået en lærlingeaftale inden start på grundforløb. Men i de fleste tilfælde er det først efter grundforløb 2, at der kræves en praktik/lærlingeaftale inden start på hovedforløbet på uddannelsen/lærlingeperiode.
Det er dit eget ansvar at fine en læreplads. Typisk har erhvervsskolerne oversigter over praktikpladser der søger lærlinge. Når man søger en læreplads, skal man først lave et ansøgningsbrev og et CV. Du kan få vejledning til det på erhvervsuddannelsen eller på internettet.
Det er muligt at vælge en læreplads i Grønland efter grundforløbet, hvis erhvervsuddannelsen godkender denne.
Du kan læse mere om erhvervsuddannelser i Danmark på ug.dk
Kontakt vejleder i DGH Odense om mulighederne for uddannelsesstøtte/særydelser fra Grønlands Selvstyre.
Vil du tage en erhvervsuddannelse i Danmark i mesterlæreforløb på Grønland?
Visse erhvervsuddannelser i Danmark kan tags under en mesterlæreordning. Her starter man som lærling i Grønland og har kun kortere skoleopholdsperioder i Danmark.
Det er dit eget ansvar at fine en læreplads i Grønland og få en mesterlæreaftale med en erhvervsskole i Danmark.
Kontakt vejleder i DGH Odense om mulighederne for uddannelsesstøtte/særydelser fra Grønlands Selvstyre og vedr. procedure for mesterlæreforløb.
Videregående uddannelser: Udlandsophold
Som grønlandsk studerende har du gode muligheder for at tage en del af din uddannelse uden for Danmark og Grønland.
Note: Hvis du ønsker at tage hele uddannelsen i udlandet, skal du kontakte Det Grønlandske Hus i København (Sumut).
Kortere udlandsophold under studiet i Danmark
Hvis du ønsker:
- praktikophold på mere end én måned, eller
- et semester på et udenlandsk uddannelsessted,
så kontakt din vejleder i DGH Odense.
Grønlands Selvstyre kan fx dække dine rejseudgifter. Udlandsopholdet skal dog enten:
- være obligatorisk for din uddannelse
- give merit, så dit studie ikke forlænges
Se reglerne i bekendtgørelsens § 42.
Det er selvfølgelig også muligt at tage praktik i Grønland.
Uanset hvor du rejser hen, skal du sende din uddannelsesaftale til din vejleder, som hjælper dig videre.
