Menu

Kalaallisut: Una tooruk


Rådgivning for grønlandske borgere

Hvis du bor i Region Syddanmark (Fyn og Sydjylland), kan vi hjælpe dig. 

Der er åben rådgivning og netværkscaféer i Odense, Svendborg, Vejle, Kolding og Esbjerg, og du kan altid henvende dig telefonisk.

Som borger kan du henvende dig anonymt, og vi har tavshedspligt ved samtaler.

Tryk for afdelingen i:  Esbjerg  *  Kolding  *  Odense    Svendborg  *  Vejle    

 

Social hjælp

Vi kan hjælpe grønlandske borgere og samarbejdspartnere med en række ting:

  • Som bisidder i møder med sagsbehandlere, læger eller offentlige instanser
  • Kan rådgive, hvis du er kørt fast i problemer eller er i tvivl om noget i det offentlige system
  • Hjælpe dig med at komme i kontakt med andre borgere fra Grønland
  • Hjælpe og støtte i forbindelse med et misbrug, herunder alkohol- og stofmisbrug
  • Sætte dig i forbindelse med sundhedsvæsenet
  • Vejlede om rejser til Grønland, herunder akutrejse og besøgsrejser
  • Hjælpe dig med at få henvist en tolk

Vores åbningstider

  • Mandag - onsdag: Kl.13.00 - 15.30 (telefonisk kl. 11.00 - 15.30)
  • Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30 (telefonisk kl. 11.00 - 17.30)
  • Fredag: Kun telefonisk kl. 11.00 - 13.30 

 Ved opringning, ring til 66 13 70 85 og tryk 2.

 

Misbrug

Er du misbruger af alkohol eller euforiserende stoffer, og vil du gerne have hjælp til at komme ud af dit misbrug? Eller er du pårørende til en person, som er misbruger af alkohol eller euforiserende stoffer, og har du brug for nogen at snakke med i den forbindelse?

Du er velkommen til at kontakte os, og vi kan tilbyde samtale med dig om dine udfordringer, og hvordan du bedst kommer videre.

 

Spiralkampagnen

Hvis du søger råd og vejledning i forhold til spiralkampagnen, så læs mere her.

 

Psykologhjælp

Har du behov for psykologhjælp i forbindelse med traumatiske eller svære oplevelser i dit liv, kan du altid søge om en psykologhenvisning fra din egen læge. 

Psykologhenvisninger gives blandt andet i sager eller situationer som: 

  • Røveri eller volds- og voldtægtssager
  • Trafikuheld og andre former for uheld
  • Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  • Personer, der er ramt af alvorligt invaliderende sygdomme
  • Pårørende til personer, der er ramt af invaliderende sygdom
  • Dødsfald og selvmord blandt pårørende
  • Hvis du har prøvet at begå selvmord eller har selvmordstanker
  • Provokeret abort efter 12. graviditetsuge

Taler du kun begrænset dansk og har behov for at tale med en psykolog på grønlandsk, kan vi hjælpe dig med at søge tolkehjælp. 

Selvom du er henvist af din egen læge, har du stadig en egenbetaling, du skal betale. Hvis du ikke har mulighed for at betale egenbetalingen selv, kan du søge om hjælp til at få den dækket i din bopælskommune.

Hvis du ønsker mere information om dine muligheder, er du velkommen til at kontakte os.

 

Gratis retshjælp

I mange større danske byer er det muligt at modtage gratis retshjælp. Retshjælpen ydes til enhver borger - uanset bopæl - men er afhængig af husstandens indkomst.

Advokat Vilhelm Dickmeiss tilbyder grønlændere bosat i Danmark gratis retshjælp. Han har boet i Grønland i en årrække og har blandt andet været dommer i Grønlands Landsret og i Nuuk.

Du finder kontaktinformationer til Advokatfirmaet Dickmeiss her.

 

Den Grønlandske Retshjælp

Ved brug for yderligere grønlandsk-specifik retshjælp er det muligt at kontakte Den Grønlandske Retshjælp, som ligger i København. Her kan du få gratis anonym rådgivning og lettere sagsbehandling.

Retshjælpen er åben for henvendelser alle tirsdage mellem kl. 15.00 - 17.00 på tlf. (+45) 33 38 15 99.

 

Information til samarbejdspartnere

Vi udfører udgående arbejde alene eller i samarbejde med kommunerne og andre institutioner i Region Syddanmark. 

Kontaktoplysninger

  • Lis Mona Stensgaard Jensen

    Socialkonsulent -og frivillighedskoordinator

    Tlf. (+45) 23 83 80 42

  • Minka Heilmann

    Socialkonsulent

    tlf. (+45) 22 42 07 12

  • Pauline Lennert

    Socialmedarbejder (Region Sydjylland)

    Tlf. (+45) 91 89 42 05

  • Regine Fleischer Pedersen

    Socialmedarbejder (Odense, Svendborg)

    Tlf. (+45) 61 37 87 50