Menu

lørdag 12. februar kl 11.00 - torsdag 17. februar kl 12.30

Massere af sjove tilbud til børn i vinterferien

  • Lørdag 12/feb - Børneteater: Bølger
  • Mandag 14/feb - Ekspeditionstræning med en ægte polareventyrer
  • Tirsdag 15/feb - Nordatlantisk quiz
  • Onsdag 16/feb - Ekspeditionstræning med en ægte polareventyrer
  • Torsdag 17/feb - Nordatlantisk quiz

Børneteater: Bølger

Der er lagt op til en stor oplevelse for de 1-4 årige når teaterforestillingen Bølger kommer på besøg. Læs mere og sikre dig billet HER.

________

Ekspeditionstræning med en ægte polareventyrer

Det bliver aktion fyldt og fuld af sjov, når vi inviterer børn (10-14 år) til at prøve kræfter med en simuleret ekspedition til Nordpolen.

Børnene deles op i hold, der sammen kæmper om først at nå Nordpolen. Holdene skal krydse 8 breddegrader, og i løbet af ekspeditionen kommer de til at prøve kræfter med at løse opgaver i dårlig sigtbarhed, krydse sprækker i isen, gå på molboski og trække tunge læs. Hvilket hold får mon først plantet sit flag på Nordpolen?

Ekspeditionen er ledet af Gregers Gjersøe. Gregers er uddannet pilot, men han har også krydset Grønlands indlandsis og gået på ski til Sydpolen. I dag er han guide på turer til Antarktis og leder af Polarskolen.

Ekspeditionen starter ved Nordatlantisk Hus kl. 13 og Nordpolen er indtaget ved 16-tiden.

Det er gratis at deltage, men tilmelding skal ske til info@nordatlantiskhus.dk

_____________

Nordatlantisk Quiz

Så skal der quizzes! Hvad spiser isbjørnen, og hvordan jager man den væk, hvis man ikke har et gevær? Hvorfor ser det grønlandske flag ud som det gør?

Vi lægger nogle kæmpe store kort ud på jorden, som børnene kan gå rundt på. Omkring kortet ligger 20 forskelige billeder, som børnene sammen skal placere rundt omkring på kortet. Vi kommer rundt om det arktiske dyreliv, vi skal lytte til musik og vi skal først og fremmest have det sjovt.

Kom og hver med! Vi starter kl. 11 og er færdig cirka 12.30.

Alder 6-10 år.