Menu

For efterskoler

Der er store kulturelle forskelle mellem Grønland og Danmark på en række områder. 

Efterskolernes og DGH's samarbejdsflader

Samarbejdsområder i forhold til grønlandske elever og efterskolerne er:

  • at sikre, i samarbejde med kontaktfamilien, at eleverne er tilmeldt folkeregistret senest 5 dage efter ankomst.
  • at sikre den danske kommune er orienteret i anbringelsen ved kommunalt anbragte børn og meddele DGH om den anbragte elev.
  • videreformidle informationer fra DGH.
  • evt. at lægge ud for transport til vores arrangementer, og efterfølgende bede om refusion, ved at sende os en kopi af kvittering og billetter.
  • at meddele os, når en elev afbryder, bliver afbrudt eller flytter efterskole.
  • at meddele os, når en elev mister eller skifter kontaktfamilie.
  • at nkludere os ved en elevs mistrivsel eller har andre vanskeligheder.
  • at ved ønske om afbrud skal DGH altid involveres, også pga. evt. rejsebestilling

Økonomi

Grønlandske elever kan søge efterskoletilskud fra Grønlands Selvstyre til betaling af skolegebyret. Forældre dækker selv studieture, lommepenge, udstyr og andet som er nødvendig for opholdet. I princippet har kontaktfamilien ikke nogen økonomisk ansvar. Forældrene har dog mulighed for at søge den lokale Majoriaq (kommunalt uddannelses-forberedende tilbud) eller hjemkommunen for økonomisk støtte til nogle af disse ting.

Ekstra undervisning

De fleste grønlandske elever har grønlandsk som modersmål, og kommer derfor i kategorien tosprogede elever. Derfor kan efterskolerne lave ekstra undervisning i dansk som andetsprog for dem. Efterskolerne kan indhente tilskud til dette ved Undervisningsministeriet. Læs mere om tosprogede elever på efterskoler her.

Erhvervsvejledning

De Grønlandske efterskoleelever skal på lige fod med de danske efterskoleelever deltage i efterskolernes erhvervsvejledning og brobygning. DGH giver eleverne samt evt. vejledere på skolen, en vejledning i udfyldelse af ansøgning om uddannelse til Grønland.

Grønlandske afgangsprøver

Grønlandske efterskoleelever i Danmark kan vælge hvorvidt de vil tage de grønlandske skriftlige afgangsprøver i 4 fag - afhængigt af hvilke formelle krav de skal opfylde for, at gå videre i ungdomsuddannelse. Dette aftales direkte med Uddannelsesstyrelsen i Grønland og efterskolen

Følgende fag grønlandske skriftlige afgangsprøver kan vælges:

  • Grønlandsk
  • Dansk (andetsprogsprøve)
  • Engelsk (fremmedsprogsprøve)
  • Matematik

 

Mistrivsel og andre udfordringer

I kan kontakte DGH i tilfælde af, at en grønlandsk efterskoleelev mistrives. DGH inddrages i problemløsningen og kommer gerne ud til skolen og eleven.

Ved behov for særlig pædagogisk støtte, kan efterskolerne søge dette ved at maile til Selvstyrets Efterskoleadministration med følgende informationer: Navn og CPR.nr. på eleven, hvad der er brug for med begrundelse, antal timer og forventet pris.

Afbrydelse

Hvis en elev med støtte fra Selvstyret vil afbryde sit efterskoleophold, har de mulighed for at få hjemrejsen dækket af Grønlands Selvstyre. Før et afbrud, er det vigtigt, at DGH har været inddraget i et forsøg på, at løse eventuelle vanskeligheder i samarbejde med eleven, efterskolen, kontaktforældrene og forældrene. Hvis DGH ikke har været involveret, risikerer forældrene selv at skulle betale for elevens hjemrejse.

Præsentation af Grønland

Hvis der er behov for præsentation af Grønland og grønlændere, har Det Grønlandske Huse præsentationsmaterialer til download. Derudover, kan vi komme og holde oplæg.

PowerPoint præsentation af Grønland:

  1. Til lærerne: PowerPoint om viden om Grønland og grønlandske elever
  2. Til eleverne: PowerPoint som eleverne kan bruge og redigere i, når de skal fremlægge om, hvor de kommer fra

Værd at vide

Værd at vide om grønlandske elever (generalisering):

Hvordan de er Hvad man kan gøre
De er danske statsborgere med samme rettigheder. Forvent mere arbejde for kontaktlæreren pga. kulturforskelle.
Sprog
De er i udgangspunkt grønlandsksprogede, men har haft dansk i folkeskolen. Vær konkret og klar i kommunikationen spørg ind til hvad de har forstået
Ansøg den danske stat om støtteundervisning i dansk for tosprogede. Læs mere her.
Undgå dobbeltenegative spørgsmål, da grønlændere svarer bogstaveligt, så de kommer til at svare omvendt end det de mener.
Der er en anden mimik og kropssprog Spørg hvis du bliver i tvivl
Man taler ofte lavt, da det er normen i Grønland. Evt. give dem lidt pause for "larmen" med en gåtur
Man er ikke vant til, at man snakker i munden på hinanden, så man har svært ved, at bryde ind med egne meninger da det er uhøfligt. Start med en-til-en kommunikation. 
Ved gruppe-/klassedebatter: Spørg om deres mening, og giv dem tid til at svare.
At have pause, når man snakker, er normalt. Giv tid til at svare.
Mange er stilfærdige. Forklar dem de danske forhold.
Giv dem tid til at svare på et spørgsmål og hold øje med, om de svarer med kroppen/mimikken
Ved lægebesøg. Lægen har pligt til at skaffe tolk
Personlighed
Mange er autoritetstro, hvor man helst ikke siger imod. Man siger ja til ting, som man egentlig ikke vil og måske heller ikke planlægger at gøre. Forklar dem vigtigheden af at holde aftaler
Hvis man er uenig, tier man ofte bare.
Ved vigtige afgivelse af information: Bed de grønlandske elever om at gentage informationen, dog ikke foran andre
Mange er generte og blufærdige. Eks. at når man er bange for at sige ting forkert, så lader man være med at sige dem. Mange holder sig tilbage fra events, selvom man gerne vil med. Er ikke vant til fremlæggelser. Få grønlandske efterskoleelever til at fremlægge i små grupper eller en til en. Lad ikke eleven passe sig selv pga. "kulturhensyn"
De er spontane/lever meget i nuet. Man har svært ved at planlægge langt frem, komme til tiden og holde aftaler. Fortæl dem, hvorfor det er vigtigt, at komme til tiden. Lav aftaler, hvis man ikke kan komme til tiden og om udeblivelse.
Mange er afventende  
Mange forstår ikke ironi og sarkasme. Det kan nemt opleves som racisme.  
De har som regel en anden form for humor.  
Diverse
De fleste rejser for første gang alene, når de tager til efterskolen. Mange har aldrig kørt med tog  
De er generelt mere kødspisende end danskere, og mange er ikke vant til friske grøntsager. Hvis de tit har ondt i maven kan det være laktoseintolerans (findes oftere hos grønlænder) eller glutenallergi.
Mange er bange for insekter såsom edderkopper, stankelben, bier og hvepse.  
De har svært ved at vænne sig til støj-niveauet på efterskolen/Danmark.  
Generelt er deres faglige niveau lavere end danske jævnaldrende elever. Give differenteret undervisning og dansk for to-sprogede
Under efterskoleopholdet er det forældrenes forsikring der gælder.  

Ekstra tip

  • At opfordre dem til at blive på skolen i weekend, da det giver relationer
  • Pas på med, at give de "stærke" grønlandske elever ansvar for de "svage" grønlandske elever.
  • Tidsforskellen til Grønland er 4 timer, dvs. at når kl. er 12 i DK er kl. kun 8 i Grønland .

Mimik

Løftede øjenbryn: Hilsen (ultra kort), ja, anderkendelse, tak, spørgende.

Ryste hovedet: Nej, uenig.

Rynke næsen: Uenig, nej.

Løftede skuldre: Ved ikke.

Ingen svar: Ved ikke, hvordan man kan svare - man forstår ikke spørgsmålet - man er uenig

Yderligere andre gode informative sider

Informationer om grønlandske efterskoleelever, tilskud mv. (Efterskoleforening)

Kortfilm på grønlandsk om, at være en grønlandsk efterskoleelev i Danmark (Efterskoleforeningen)

Webportal med undervisningsmateriale om Grønland (Det Grønlandske Hus i København)

Udsendelser om Grønland (DR.dk)

Kulturguide til Grønland (Mikkel Larsen) Her vil vi især anbefale den sidste afsnit

For yderligere informationer

  • Mette Lund

    Uddannelsesvejleder

    +45 25 60 76 46

  • Marianne Jensen

    Uddannelsesvejleder

    +45 22 42 08 13