Menu

Kalaallisut: Una tooruk


Boligsøgning

Boligsøgning er dit eget ansvar. Det er vigtigt, at du begynder din boligsøgning så tidligt som muligt, så du ikke ender med, at du ikke har et sted at bo, når du begynder på studie. Det er især vigtigt, hvis du har børn eller familie med, da du først kan få betalt rejse til børn og familie samt godstransport, når du har fundet en bolig. 

Så snart du har søgt uddannelse, skal du søge bolig i alle de byer, hvor du har søgt studie. Husk, at du skal framelde dig de boligansøgninger, du ikke får brug for.

Vær opmærksom på, at der skal betales indskud samt første måneds husleje. Du kan læse mere om økonomi under uddannelse her.

Hvordan?

Du kan søge ungdomsboliger via:

  • Ungdomsboliger.dk, herunder studiebolig-odense.dk
  • Kollegieboligselskabet.dk
  • Danmarkbolig.dk eller boligøen.dk (almennyttige boliger)
  • Private udlejere. Søger du bolig hos private udlejere skal du være opmærksom på, at du ikke bliver snydt. Læs mere om, hvordan du undgår at blive snydt her
  • Erhvervsuddannelsens skolehjem, hvis du skal i gang med en erhvervsuddannelse og søger uddannelse fra Grønland

"Tag over hovedet-garanti" i Odense

Søger du bolig via studiebolig-odense.dk er der "Tag over hovedet-garanti", hvis du opfylder betingelserne. Opfylder du betingelserne, vil du kunne få tilbudt en midlertidig bolig gennem kommunen. Læs om betingelserne her.

Indskudslån og boligstøtte

Du kan søge indskudslån hos den danske kommune, du flytter til, når du søger bolig udefra. Læs mere om reglerne og ansøgningen her.

OBS.: Du kan ikke kan få indskudslån, hvis du har underskrevet en lejekontrakt, inden du har sendt en ansøgning om indskudslån.

Du kan også søge om boligstøtte. Læs mere om reglerne og ansøgningen her.

OBS.:

  • Er boligen møbleret eller ej? Bid mærke i, at ungdomsboliger ofte ikke er møblerede
  • Hvad lyder indskuddet og huslejen på? 
  • Dækker huslejen også forbrug, herunder el, vand og varme?
  • Kan man få boligstøtte til boligen? Når man har eget køkken eller køkkenniche med vand og afløb, kan man som regel få boligstøtte.
  • Angivet m2 er medregnet fællesarealer

Ungdomsboliger i Nordatlantisk Hus

Det Grønlandske Hus i Odense har anvisningsretten til Nordatlantisk Hus' ungdomsboliger. Boligerne er placeret i tilknytning til Nordatlantiske Hus, og der er derfor hurtig adgang til Det Grønlandske Hus' faciliteter og personale.

Kommer du på venteliste til Nordatlantisk Hus' ungdomsboliger, skal du være opmærksom på, at du kun kan afslå tilbuddet om bolig første gang, hvor du forbliver på ventelisten. 

Ungdomsboligerne er med eget toilet, bad og tekøkken. Der er adgang til et fælles køkkenalrum med mulighed for at lave mad og et fællesvaskeri i stueetagen. Derudover er der et lille opbevaringsrum tilknyttet hver lejlighed. 

Der er i alt 25 ungdomsboliger. Ungdomsboligerne er ejet og drevet af Kristiansdals Boligforening.

Boligerne ligger centralt på Odense Havn med kun cirka:

Læs mere om Nordatlantiske Ungdomsboliger her, eller hent ansøgningsblanketten her.

 

For yderligere informationer

  • Mette Lund

    Uddannelsesvejleder

    (+45) 25 60 76 46

  • Ida Ylander

    Uddannelsesvejleder

    (+45) 22 42 08 13