Åben Rådgivning i Svendborg & Café Neriusaat
Café Neriusaat er midlertidigt lukket på grund af Covid-19 reglerne.
Når caféen åbner igen, kan du komme hver mandag kl. 14.00 - 17.00 (undtagen helligdage). I caféen kan du møde dine landsmænd, læse aviser og deltage i aktiviteter.
________________________________
Hvis du bor i Svendborg eller omegn og har behov for rådgivning i sociale spørgsmål, har du mulighed for at henvende dig fysisk, når vi har åbent i Café Neriusaat, eller henvende dig til socialkonsulenterne i Odense.
I Svendborg møder du hver mandag en socialkonsulent, der tager sig af den åbne rådgivning og en socialfaglig medarbejder, som byder dig velkommen i caféen. Medarbejdere i Det Grønlandske Hus har tavshedspligt og henvendelsen kan ske anonymt.
Socialkonsulenterne kan f.eks:
- Deltage i et møde med din sagsbehandler, læge eller offentlig instans, som bisidder
- Rådgive dig, hvis du er kørt fast i problemer, eller er i tvivl om noget i det offentlige system.
- Hjælpe dig med at komme i kontakt med andre fra Grønland.
- Hjælp og støtte i forbindelse med et evt. misbrug.
- Hjælp i forbindelse med at kontakt til sundhedsvæsenet.
- Vejlede om rejser til Grønland. (akutrejse/besøgsrejse - se afsnittene herom)
- Hjælpe dig med at få henvist en tolk
Du finder os:
Frivillighuset
Havnegade 3
5700 Svendborg