Menu

To nye ansigter 

Det Grønlandske Hus Odense har fået to nye medarbejdere, der skal arbejde med uddannelsesvejledning og socialt arbejde. 

Ida Ylander afløser Ole Thorleifsen på posten som ny uddannelsesvejleder. Ida har en baggrund som gymnasielærer i både Grønland og Danmark, og har desuden en vejlederuddannelse, som hun senest har brugt i Vejle Kommune i det job, hun kommer fra. 

Naja Dorph Willumsen er ansat som socialkonsulent og vikar for Charlothe Mørkhøj, som har orlov. Naja har trådt sine barnesko i Sisimiut og arbejdet i Odense Kommune som socialrådgiver, hvor hun har bred erfaring fra mange områder.

Vi siger hjertelig velkommen til Ida og Naja, og glæder os til at starte samarbejdet og få glæde af deres store erfaring.