Menu

torsdag 03. december kl 16.00 - torsdag 25. februar kl 18.00

Naja Abelsen // Light of Ancestry

Oplev udstillingen virtuelt hjemme hos dig selv 

Den dansk-grønlandske kunstner Naja Abelsen er for tiden aktuel i Nordatlantisk Hus med udstillingen ”Light of Ancestry”, der består af hele 134 værker. Udstillingens titel henviser til kunstnerens undren over de forhistoriske mennesker, som udviklede sig til os, homo sapiens.

”Light of Ancestry” er et eksempel på Naja Abelsens kunstneriske bredde og kreative univers. Naja Abelsen har boet mange år i Danmark og siden 2010 haft bopæl, atelier og galleri i Ærøskøbing.

Najas grønlandske baggrund er en underliggende strøm i hendes kunst, som bl.a. er nærværende i serierne ”grønlandsk mytologi og verdensbillede” eller ”uranminen i Narsaq”, der rejser kritik af planerne om at udvinde uran i Sydgrønland. Mere underfundigt er hendes værker, når hun eksperimenterer med fotokunst, udforsker menneskets og dyrets relation i serien ”Humanimal” eller ser ind i den menneskelige eksistens i serien ”kærlighedens væsen og mennesket”.

Desværre kan udstillingen ikke se for tiden pga. Covid-19-restriktioner, men vi har lavet en virtuel rundtur i udstilling.

Slip hjemmearbejdet et øjeblik og tag på en virtuel tur med rundt i Naja Abelsens udstilling.

Så du noget på din rundtur i den virtuelle udstilling, som du gerne vil se nærmere på?

Så kan du nærstudere udstillingen endnu mere i Naja Abelsens udstillingsalbum.

Naja Abelsens værker er også til salg, så et af værkerne kan sagtens blive dit. Du skal blot sende en mail til abl@dgh-odense.dk , hvor du skriver titel og nr. på det billede, du er interesseret i.

Se prislisten lige her.

I løbet af januar vil Nordatlantisk Hus i samarbejde med Naja Abelsen sætte fokus på udvalgte værker i udstillingen og give dig baggrundshistorier på vores hjemmeside, Facebook-side og Instagram. På den måde kan du få indsigt i en spændende udstilling og en spændende kunstner, selvom det ikke kan lade sig gøre rent fysisk.

Længere nede her på siden kan du læse mere om Naja Abelsen og udstillingen "Light of Ancestry"

 

 __________________________________________________

Naja Abelsen "Light of Ancestry"

3. december - 25. februar 2021. 

Den grønlandsk-danske kunstner Naja Abelsen tager i sin udstilling "Light of Ancestry,
udgangspunkt i sin undren over de forhistoriske mennesker, som blev til os.

Videnskaben er i disse år ved at danne sig klarere forestillinger om vores stamtræ og familieskab med vore forgængere.

Samtidig ved vi, at DNA og vores celler husker! Vores biologi husker!

I meditative stunder kan man af og til støde på en dyb urhukommelse og opleve grundmenneskelige tilstande.

Hvordan blev vi mennesker? Er vi nu menneskeaber, som er gået amok i destruktion af vores omgivelser og os selv?

I udstillingen "Light of Ancestry" udforsker Naja Abelsen: 

Fortidsmennesket, planterne der er en vigtig del af vores livsgrundlag, vores indre - hjerneceller, blodsystemet, nerveceller i iris osv., som vi har tilfælles med alle de forudgående menneskearter og de fleste dyr."

Den grønlandsk-danske kunstner Naja Abelsen bor til dagligt på Ærø, hvor hun har sit atelier og galleri. 

Hun er uddannet på Danmarks Designskole, og har en række udstillinger bag sig i Grønland, Danmark, Europa og USA. Naja Abelsen er desuden en dygtig illustrator og har udført flere store illustrations opgaver. 

FRI ENTRÉ