Menu

Grønlandsk undervisning

Vi har grønlandsk undervisning både på begynder og fortsætter niveau hele efteråret med Per Langgård, chefkonsulent ved Oqaasileriffik / Sprogsekretariatet.

PRIS: 1.500 KR.

Kurset består af 13 kursusgange (inkl. eksamen) fra kl. 17 -19 på 2. sal i Det Grønlandske Hus / Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C

For at deltage i kurset og bestå eksamen skal du have adgang til en computer og være indstillet på at yde en ugentlig indsats på ca. 4
timer fordelt på:

1. time undervisning med Per Langgård
1. time sammen med en læsegruppe
2. timers selvstudie ved computeren

Se mere om kurset samt kursus datoer her: https://learngreenlandic.com/undervisning/undervisning-i-odense/ 

Anbefaling

"Vi har deltaget i grønlandsk for begyndere i foråret 2018 i Odense og vil opfordre enhver interesseret i grønlandsk sprog til at gribe chancen for undervisning hos fagets "grand old man" Per Langgård, inden han går på pension. Vi har med Per haft fornøjelsen af en underviser, som virkelig har kunnet motivere og udfordre os på et højt plan. Han kører på med stor tålmodighed og pædagogisk sans og er vedholdende i sin tro på, at vi nok skal knække den grønlandske sprogkode - når bare vi knokler på og gør, som han siger! Vi kan varmt anbefale modul 1 til alle med en smule mod på at kaste sig ud i det grønlandske - I er uanset forudsætninger i trygge og kyndige hænder hos Per".


Mere specifikt om kurset og oplevelsen som kursist:


"Hvis man følger planen og lægger lidt arbejde i det hjemmefra, har alle mulighed for at lære grønlandsk. Det første modul kan virke overvældende i starten, men når man har været det hele igennem, er eksamen ikke så svær. Vi har været overraskede over, hvor ligetil det er at lære grønlandsk - man skal bare glemme al den grammatik, vi lærte i skolen. Man kommer ikke til at kunne forstå og tale grønlandsk på det første modul, men man lærer at udtale det rigtig samt den basale grammatik bag. Det er ikke så svært, som man tror".


Jeg glæder mig til at starte igen på næste mandag!

Bedste hilsener Amanda - kursist