Menu

torsdag 13. juni kl 16.00 - mandag 12. august kl 08.00

Ujammiugaq Møller // My Perfect Mess

UDSTILLING

Den grønlandske kunstner Ujammiugaq Møller er en yngre kunstner, der har udstillet malerier de sidste par år.

MY PERFECT MESS er en elektrisk rejse gennem følelsesregisteret. Udstillingen i Nordatlantisk Hus præsenterer de følelsesmæssige kampe, kunstneren har haft efter tabet af hendes mand samt refleksioner over kultur og baggrund.
 
Om udstillingens værker siger Ujammiugaq Møller:

“Jeg maler bedst, når jeg ikke kan få en følelse ud af kroppen, eller ikke kan få en idé ud af hovedet. Som oftest starter det abstrakt og i et virvar af farver - som derefter udvikler sig i en figurativ retning efter humør. Nogle gange er der total stilhed og ro, andre gange blokerer jeg omgivelserne ved at høre højt musik for blive i følelsen, der startede de første strøg. Malerierne er en blanding af, hvordan jeg kan have det, det smukke jeg savner ved min kultur og min livslyst på trods af udfordringer.

Udstillingen My perfect Mess med Ujammiugaq Møller kan ses på 2. sal i Nordatlantisk Hus på hverdage i administrationens åbningstid. Den er ikke åben i weekenden.

FERNISERING: Torsdag den 13. juni kl. 16 på 2. sal i Nordatlantisk Hus. Kunstneren deltager i åbningen.