Det Grønlandske Hus i Odense har til huse i en ejendom fra 1913. Ejendommen blev opført af gymnastikdirektør Olav Schrøder. Ejendommens specielle arkitektur medførte bl.a., at den blev præmieret af Odense Kommune. En indmuret plakette i ejendommen fortæller herom.
Ejendommen Hunderupvej 61 har ikke altid rummet Det Grønlandske Hus.
Ejendommens historie
1913-1943 "Odense Klinik: Klinik for kirurgiske og medicinske Sygdomme".
1943-1953 Fødeklinik: Frøken Sørine Haslevs Fødeklinik med plads til 17 patienter.
1953-1978 Odense Sygehus´s børneafdeling. Ejer Fyns amt.
1978-1982 Grønlænderhuset i Odense. Ejer Fyns amt.
1982 - dato: Grønlænderhuset i Odense - senere Det Grønlandske Hus i Odense. Ejer: Selvejende institution Det Grønlandske Hus i Odense
I dag er der på 1. og 2. etage indrettet 16 kollegieværelser af varierende størrelse. På hver etage findes et køkken og en dagligstue (alrum).
I stueetagen er der kontorer for medarbejderne samt en dagligstue med TV og mulighed for bl.a. at læse grønlandske aviser.
I kælderen findes bl.a. et lokale med plads til ca. 60 personer, et køkken, møderum, værksted m.m.
Ejendommen blev renoveret i 1998-1999 og yderligere renoveret i 2004. Indvendig bærer ejendommen hist og her stadig præg af sin fortid som klinik eller hospital.